Open Positions

 

13-12-2019

Shippingelev hos Uni-Tankers i Aalborg


Oplev og udforsk en verden af muligheder mens du lærer af de bedste

 
Uni-Tankers i Aalborg søger en dygtig og motiveret shippingelev til vores operations-/befragtningsafdeling.
 
”Learning by doing”
Elevuddannelsen består af en praktisk og teoretisk del, og dine dage bliver travle såvel som spændende. Du bliver en del af et stærkt, internationalt team, som vil assistere, guide og vejlede dig gennem hele uddannelsen. Inden for shippingbranchen er networking altafgørende, og du bliver en aktiv medspiller i teamet fra første dag.
 
Kvalifikationer
• Du har en højere handelseksamen (HHX/EUX) eller studentereksamen (STX) og har bestået matematik på B-niveau 
• Du kommunikerer ubesværet i skrift og tale på både dansk og engelsk 
• Du er udadvendt og nysgerrig af natur
• Du er en dedikeret, ansvarsbevidst holdspiller med stort drive og lyst til at lære.
 
Uni-Tankers tilbyder
• En 2-årig elevuddannelse med grundig introduktion til alle aspekter inden for international shipping
• Spændende og udfordrende opgaver med mulighed for at lære og udvikle dig på jobbet
• Godt arbejdsklima med vægt på det sociale, teamwork og networking 
• En international atmosfære med ophold på vores udenlandske kontorer i løbet af uddannelsesforløbet.
 
Elevuddannelsen starter i marts 2020 eller efter aftale og har en varighed af to år.
 
Søg jobbet
Kan du se dig selv have en udfordrende, travl og spændende hverdag i et internationalt miljø, så send din ansøgning og dit cv på engelsk til hr@uni-tankers.com så hurtigt som muligt. Mærk din ansøgning ”Shippingelev – Aalborg”.
 
Vi screener ansøgninger og afholder samtaler løbende.
 
Kontaktinformation
Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Managing Director, Aalborg Mikkel Larsson på +45 2843 4140 eller via e-mail MLR@uni-tankers.com.
 
 
Open positions