Open Positions

 

31-07-2020

Økonomielev, Middelfart


 

 

Vi søger pr. 15. september 2020 en elev til vores økonomiafdeling i Middelfart.

 

Som økonomielev bliver du en del af et dynamisk arbejdsfællesskab i en international virksomhed med tre udenlandske kontorer og en flåde, der sejler over det meste af verden. 

 

Vi tilbyder en toårig uddannelse i et attraktivt arbejdsmiljø, hvor fleksibilitet, samarbejde og dedikation er forudsætninger for vores succes. Her kommer du på en spændende og udfordrende rejse i vores økonomiafdeling.

 

Elevuddannelsen

Under elevforløbet kommer du til at beskæftige dig med et bredt spekter af både økonomi- og regnskabsfunktioner. Du vil få en mangeartet hverdag, hvor du bl.a. kommer til at:

 

• varetage indbetalinger, håndtere fakturaer og procedurer i forhold til betalinger

• samarbejde på tværs af afdelinger og kommunikation med skibene

• deltage i udarbejdelsen af års- og månedsregnskaber.

 

Du får mulighed for at påvirke dine opgaver undervejs i dit uddannelsesforløb i takt med, at du udvikler dig fagligt og personligt. Gennem hele dit forløb vil du være tilknyttet en elevansvarlig i økonomiafdelingen. Du vil blive tilknyttet kontoruddannelse med speciale i økonomi, som er den teoretiske uddannelse og foregår på skole.

 

Flair og interesse for tal

Vi forventer, at du sætter en ære i at arbejdet er udført korrekt, med øje for detaljerne. Du har lyst til at lære og udvikle dig sammen med os. 

 

Du har afsluttet en adgangsgivende grunduddannelse som f.eks. EUX, HHX eller anden gymnasial uddannelse med et fem ugers EUS-kursus.

 

Derudover er det vigtigt, at du:

• har en grundlæggende interesse for regnskab og økonomi

• kan arbejde selvstændigt, struktureret og følge dine opgaver til dørs

• er pålidelig, ansvarsbevidst og positiv

• kan lide at bevæge dig rundt i IT-systemer

• kan lide at samarbejde med andre

• taler og skriver flydende dansk samt engelsk.

 

Du kan forvente

Vi tilbyder dig en spændende stilling i et internationalt miljø blandt en masse engagerede kollegaer. Vi er ambitiøse med hensyn til at skabe en positiv arbejdsplads baseret på værdier som åbenhed, troværdighed og dedikation. Vi har gode personaleforhold og en aktiv personaleforening.

 

Ansøgning og kontakt

Send din motiverede ansøgning vedlagt CV og relevante papirer (eksamensbeviser, karakterudskrift, etc.) til hr@uni-tankers.com (Mærket: ”Økonomielev, Middelfart”). Samtaler vil blive afholdt løbende i august, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

 

 

Open positions